• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Kenneth Jensen

Optakt: FC Midtjylland - Viborg FF

Foto: Getty Images

Der venter et brag af et opgør mellem de to lokalrivaler.

Af Kenneth Jensen

Kampfakta:
Kampstart: Søndag klokken 14.00
Spillested: MCH Arena, Herning
Dommer: Jonas Hansen
På TV: TV3 Sport
Hashtag: #fcmvff #sldk

Holdnyt:
FC Midtjylland
De er kommet tilbage på rette køl i Superligaen, hvor de nu er nummer syv med ni point til topholdet Randers FC. Albert Capellas' mandskab vandt først imponerende 5-1 over SS Lazio, og siden fulgte en sejr over FC København i Superligaen.

Nu venter så et nyt og vigtigt opgør mod ærkerivalerne Viborg FF, hvor det som altid er intensivt og med mange tilskuere på stadion.

FCM kommer til opgøret uden de store skadesproblemer, men Junior Brumado er ude for resten af dette efterår med en alvorlig skade.

Viborg IF
De var gode i sidste sæson, og i den her sæson har Viborg FF taget endnu et skridt og er fremragende.

Superliga-klubben ligger aktuelt nummer tre i landets bedste række - tre point efter topholdet Randers FC - og man kan med en sejr søndag gå hele ni point foran ærkerivalerne FC Midtjylland.

Viborg FF har tabt de sidste par gange, man har spillet mod FC Midtjylland, og senest, de to hold mødtes, endte det 3-1 til FCM.

Jacob Friis er uden Justin Lonwijk, den dygtige hollænder, der er blevet solgt til Dynamo Kiev i en rekordhandel for Viborg FF. Ham får Viborg FF ifølge Ekstra Bladet 15 millioner kroner for.

VFF er uden angriber Marokhy Ndione, der er ramt af en skade. Midterforsvarer Lamin Jawara og højre back Daniel Anyembe sidder også ude.

Karantæner:
FC Midtjylland: Ingen
Viborg FF: Ingen

Bud på startopstilling:
FC Midtjylland (4-3-3): Lössl - Andersson, Dalsgaard, Sviatchenko, Paulinho - Olsson, Martinez, Evander - Dreyer, Kaba, Isaksen 

Viborg FF (4-3-3): Lund Pedersen - Gaaei, Bürgy, Zaletel, Bundgaard - Leemans, Grønning, Bonde - Said, Grot, Zamburek

Dom:
To klubber med gode resultater på det seneste mødes i et lokalbrag i Herning. Hjemmeholdet har klart mest brug for de tre point, og vi forventer også, at FCM vil sætte sig på begivenhederne og forsøge at styre spillet, mens Viborg FF har et velspillende mandskab, der kan give problemer for hjemmeholdet.

Vi forventer et åbent og underholdende opgør, som hjemmeholdet vinder med 2-1.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel: