• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Kenneth Jensen

Optakt: OB - SønderjyskE

Foto: Getty Images

De to klubber mangler for alvor at få gang i sæsonen, og nu mødes de i Odense i et forsøg på at få en sejr og rykke op i tabellen.

Af Kenneth Jensen

Kampfakta:
Kampstart: Mandag klokken 19.00
Spillested: Nature Energi Park
Dommer: Anders Poulsen
På TV: TV3 Sport
Hashtag: #obsje #sldk

Holdnyt:
OB
De åbnede sæsonen med en sejr ude mod FC Midtjylland, men siden har Andreas Alms mandskab ikke formået at vinde i Superligaen. Klubben har dog også blot tabt to kampe, og dermed ligger man stadig som en del af midterfeltet.

Men opgøret mod SønderjyskE er vigtigt, for kommer man fra opgøret med et nederlag, vil SønderjyskE pludseligt gå forbi i tabellen, og samtidig begynder OB i højere grad at skulle spejde mod bunden, hvor Vejle Boldklub og AGF lige nu ligger med henholdsvis et og tre point inden ottende runde i Superligaen. OB er noteret for syv.

Til opgøret mod SønderjyskE er man uden Mikkel Hyllegaard, mens Ryan Johnson Laursen ikke var med senest og kan være ude af kampen.

SønderjyskE
De har hentet lidt spillere og point her og der, SønderjyskE, og nu skal træner Michael Boris have det til at fungere for SønderjyskE-mandskabet. Klubben ligger aktuelt tredjesidst i Superligaen med fem point efter syv runder i Superligaen, så opgøret mod fynboerne er vigtigt.

SønderjyskE har brugt sommeren på at sige farvel til en del spillere, og mod slutningen af transfervinduet sagde rutinerede folk som Pierre Kanstrup, Anders K. Jacobsen og Philipp Schmiedl farvel til klubben, mens Julius Beck blev solgt til Spezia.

Ind har man hentet flere spillere, der ikke er så kendte i dansk fodbold - blandt andre Robin Schouten, Faris Moumbagna og Daniel Prosser.

Karantæne:
OB: Ingen
SønderjyskE: Ingen

Bud på startopstillinger:
OB (4-2-3-1): Bernat - Juel Andersen, Larsen, Tverskov, Skjelvik - Thrandarson, Kløve - Sabbi, Jebali, Frøkjær-Jensen - Kadrii

SønderjyskE (4-3-3): Thomas - Holm, Gartenmann, Tchamba, Dal Hende - Albæk, Ekani, Kornvig - Hassan, Prosser, Taiwo

Profilen:
Daniel Prosser kan få chancen fra start, efter han senest mod Viborg kom på banen og scorede inden for et minut af sin indskiftning. Imponerende indhop af offensivspilleren, der nu kan håbe på en plads i startopstillingen.

Vidste du, at…
De to hold har de senere år været gode ved hinanden og har delt pointene mellem sig ofte. Fem af de seneste syv møder er endt 1-1. Det er da heller ikke utænkeligt, at dette møde kan ende 1-1 med tanke på, at OB har spillet fire af syv kampe uafgjort i denne sæson, og SønderjyskE har stået for to pointdelere.

Dom:
Det er et opgør med meget på spil for begge mandskaber. De ligger mod bunden af rækken og med pil ned, og derfor vil en sejr lune begge steder. Men det er også to hold, der ikke har sat det bedste spil sammen på det seneste, og som er udfordret i begge ender af banen. Vi regner med, at det ender, som det ofte har gjort på det seneste: 1-1.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel:

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020