• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Oliver Okstrøm

Pokalfighter: Europa-plads helt ekstraordinær

Foto: Getty Images

Vinderen af pokalfinalen er sikre på at komme i europæisk gruppespil i næste sæson, og hvis det bliver SønderjyskE, så vil det være ret stort for dem, fastslår Anders K. Jacobsen.

Af Oliver Okstrøm

I sidste sæson storspillede Anders K. Jacobsen i pokalfinalen, hvor SønderjyskE slog AaB og blevet kåret som pokalfighter. Nu står han igen i finalen, som spilles torsdag, hvor det denne gang er Randers, som er modstanderen. Her er der desuden en plads i playoff-runden i kvalifikationen til Europa League.

Det betyder, at man som minimum vil være sikret en plads i den nyoprettede Conference League. Det er noget, som giver lidt ekstra forud for pokalfinalen, fortæller Anders K. Jacobsen i et interview med Der Nordschleswiger.

- En pokaltitel og direkte adgang til gruppespillet i en europæisk turnering. Det vil være noget ekstraordinært. For en klub af vores størrelse vil det være vores chance for at kæmpe om europæiske pladser og stor erfaring, lyder det fra SønderjyskE-angriberen.

Nu handler det om at spille finalen først og vise sig værdig til pladsen i Europa, påpeger Jacobsen.

Når det kommer til erfaring, så har han da også fin erfaring med pokalfinaler. Han spillede også en for AaB tilbage i 2014, hvor det blev til en 4-2-sejr over FC København i Parken. 

Finalen bliver i denne sæson spillet i Aarhus, hvor man i sidste sæson så den blive spillet i Esbjerg. Du kan desuden se højdepunkterne fra det opgør øverst i artiklen.

Der er meget at have styr på til pokalfinalen. Læs optakten her.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020