Superliga Lars Gram-Hanssen

Politiet undersøger angreb på FCM-bus

Foto: Getty Images

Forud for dagens pokalfinale på Brøndby Stadion undersøger Københavns Vestegns Politi en anmeldelse om et angreb på en bus med FC Midtjylland-fans

Af Lars Gram-Hanssen

Optakten til dagens pokalfinale mellem FC Midtjylland og OB har budt på et par episoder, som Københavns Vestegns Politi nu undersøger. 

- Vi har modtaget en anmeldelse om at en bus med FCM-fans har fået knust bagruden. Vi har også modtaget en anmeldelse om tyveri af to OB-fantrøjer. Begge sager undersøges, og vi hører gerne fra evt. vidner, bekræfter Københavns Vestegns Politi således overfor Tipsbladet.

Københavns Vestegns Politi understreger, at der generelt er 'en god tilstrømning af fans' til Brøndby Stadion, hvor årets pokalfinale finder sted. 

Pokalfinalen sparkes i gang klokken 15. Du kan læse optakten HER og se de to mandskabers startopstillinger HER.