Superliga Oliver Okstrøm

Prip rygtet til Schalke: Salg kan blive aktuelt

Foto: Getty Images

AaB-sportschef er klar til at lytte, hvis det rette bud kommer.

Af Oliver Okstrøm

Louka Prip har i denne sæson banket kasser ind for AaB efter skiftet i sommer fra AC Horsens. Nu kan det være, at der er lagt op til et nyt skifte for angriberen, da de nyligt oprykkede Schalke 04 skulle være ude efter ham, som Transfermania kunne melde i nat.

Det er ikke noget, som AaB-sportschef nu må forholde sig til, og han fortæller i et interview med Nordjyske, at det er helt naturligt, at der er interesse for Prip.

Olsen peger dog også på, at at der er mange rygter for tiden, og der endnu ikke er kommet et konkret bud på den målfarlige herre. Men der udelukkes ikke noget.

- Vi må se, om der sker noget med ham. Vi har jo en plan om, at vi gerne vil lave et salg i løbet af sommeren, og han er da en af de spillere, der kan blive aktuel, hvis det rigtige bud kommer, siger Inge André Olsen.

Ifølge den norske sportschef er det også en mulighed, at Malthe Højholt kan blive et salgsemne i løbet af sommerens transfervindue.

Når det kommer til de spillere, som skal ind, så er det oplagt for ham, at der skal findes en ny målmand og en ny midterforsvarer. Han nævner det ikke, men det er også virkeligheden for nordjyderne, at Jacob Rinne og Rasmus Thelander forlader klubben efter denne sæson, da de har kontraktudløb.

Det kan selvsagt også blive til andre positioner, hvis der skulle opstå salg, minder Olsen om.

På midtbanen kan der dog være en på vej fra FC Midtjylland. Læs mere om det her.