2017-07-17 11:36
Foto: Steve Bardens/Getty Images

Den tidligere Brøndby-træner Rene Meulensteen skal arbejde i Indien som cheftræner for Kerala Blasters.

Man må give Rene Meulensteen, at han ikke er typen, der lader sig begrænse af geografi.

Den tidligere Brøndby-træner har foruden i Danmark og sit hjemland, Holland, arbejdet i Qatar, England, Rusland og Israel, og nu er han klar til et nyt eventyr langt væk hjemmefra.

53-årige Rene Meulensteen er således blevet ansat som cheftræner i Kerala Blasters fra Indien. Aftalen faldt på plads i fredags, og det er hollænderens første job siden februar, hvor han blev fyret i israelske Maccabi Haifa.

I Danmark er Rene Meulensteen naturligvis bedst kendt for sit korte ophold i Brøndby IF, men han huskes også for sine mange år som assistenttræner for Alex Ferguson i Manchester United. 

SENESTE NYT...
OP | NED

AFSTEMNING

Hvilken Superliga-klub har overrasket mest positivt i denne sæson?

SUPERLIGA-VIDEO