• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Kenneth Jensen

Revser BIF: Handlede sent og hentede lottokuponer

Foto: Jan Christensen/Getty Images

Tidligere landsholdsspiller Stig Tøfting er ikke imponeret over arbejdet i Brøndby IF.

Af Kenneth Jensen

Efter en fjerdedel af sæsonen i Superligaen ligger Brøndby IF blot nummer 10 med samme pointantal som SønderjyskE, der er under nedrykningsstregen.

Det har med andre ord været en svær sæson for de danske mestre, der også har haft det svært i Europa, og ifølge Ekstra Bladets Stig Tøfting ligger meget af skylden hos fodbolddirektør Carsten V. Jensen.

Tøfting og "CV" har tidligere haft - lad os kalde det passionerede - interviewsituationer om Brøndbys transfervindue, og i dagens udgave af Ekstra Bladet fortæller "Plæneklipperen" om sit syn på Brøndby og klubbens problemer i denne sæson.

- Brøndby handlede alt for sent i transfervinduet. De har hentet flere lottokuponer, og så skaber de alt for få chancer.

- Mathias Greve og Kevin Tshiembe er gode indkøb, men resten vil jeg betegne som rene lottokuponer, siger Stig Tøfting til Ekstra Bladet og henviser til Henrik Heggheim, Marko Divkovic, Christian Cappis og Rasmus Wikström.

Brøndby IF tabte senest skuffende i Haderslev, hvor SønderjyskE scorede til slutresultatet 1-0 i dommerens tillægstid.

Næste opgave for de blå-gule er torsdag i pokalturneringen mod Allerød, inden man i weekenden får besøg af AaB i Superligaen.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020