• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Ole Hoffskov

Sanneh smides på porten - Bundu får ny chance

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Anderlecht har mistet tålmodigheden med Bubacarr Sanneh, men er villig til at give Mustapha Bundu en chance.

Af Ole Hoffskov

Mustapha Bundu og Bubacarr Sanneh var i foråret udlejet til henholdsvis FC København og AGF uden nævneværdig succes.

Nu er de begge tilbage i Anderlecht, hvor den ene har udsigt til at få en ny chance for at bide sig fast, mens tålmodigheden endegyldigt er opbrugt med den anden.

Sport/Voetbalmagazine skriver, at Bubacarr Sanneh har fået besked på, at han kan finde en ny klub i løbet af sommeren. Indtil da skal han ikke træne med førsteholdstruppen.

Anderlecht købte Bubacarr Sanneh i FC Midtjylland for 60 millioner kroner i sommeren 2018 - de penge har stort set været spildte. 

Mens Bubacarr Sanneh er smidt på transferlisten, får Mustapha Bundu muligheden for en frisk start. Offensivspilleren, der blev hentet i AGF for 22 millioner kroner, spillede ni kampe for Anderlecht, før han blev udlejet til FC København.

Bubacarr Sanneh har to år tilbage af sin kontrakt med Anderlecht, mens Mustapha Bundu har tre. 

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020