• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Primera division /ritzau/

Real måtte kæmpe sig til point: Lider i toppen

Foto: Getty Images

Vinicius sikrede Real Madrid uafgjort mod Real Sociedad, men resultatet hjælper ikke meget i guldkampen.

Af /ritzau/

Bedst som Real Madrid var begyndt at ligne en spansk guldkandidat, fik storklubben endnu et slag i ansigtet.

På hjemmebane smed Zinedine Zidanes mænd to dyrebare point ved kun at få 1-1 mod Real Sociedad. Det lignede endda længe et nederlag, indtil Vinicius Junior fik udlignet med et afrettet skud to minutter før tid.

Dermed slap mesterklubben for et overraskende nederlag, men det uafgjorte resultat hjælper ikke meget i jagten på lokalrivalen Atlético Madrid i toppen af La Liga.

Atlético er fem point foran Real og Barcelona og har endda spillet en kamp færre end begge forfølgere.

Real Madrid sad ellers forholdsvis tungt på første halvleg, men fik kun skabt få chancer. Og gæsterne fra Baskerlandet kom noget bedre med efter pausen.

Den værste forsigtighed blev smidt overbord, og spillet blev flyttet længere frem. Det gav udbytte efter ti minutters spil, da Real Sociedad lidt overraskende kom i spidsen.

Nacho Monreal sendte indlæg fra venstre helt over modsatte side af straffesparksfeltet. Her dukkede Portu op og udplacerede Thibaut Courtois med et akavet hovedstød.

Zidane reagerede konsekvent ved at hive hele sin fronttrio ud efter en times spil.

Farvel til Isco, Marco Asensio og Mariano Díaz. Goddag til Vinicius Junior, Hugo Duro og Rodrygo.

Hjemmeholdet fik derefter etableret et pænt pres - også fordi Real Sociedad med føringen i ryggen trak sig langt tilbage på banen.

Men angrebsspillet var ineffektivt, og der blev skabt for få chancer, indtil Vinicius reddede lidt af æren med sit udligningsmål til sidst.

/ritzau/

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020

Superliga

Mere Superliga

Fokus