• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
1. division /ritzau/

Hvidovre-sejrsstime stoppet: Smed sejren sent

Foto: Getty Images

Wessam Abou Ali udlignede sent, da Vendsyssel FF hentede 1-1 mod topholdet Hvidovre IF.

Af /ritzau/

Hvidovre IF var på vej i udbrud i 1. division sammen med Vejle Boldklub, men en sen udligning stoppede søndag Hvidovres sejrstime.

Efter fire kampe med fuld gevinst spillede Per Frandsens tropper 1-1 hos Vendsyssel FF efter en scoring af midtbanespilleren Fredrik Carlsen i første halvleg og en udligning af Wessam Abou Ali.

Vejle har maksimum 21 point efter syv runder, mens Hvidovre på andenpladsen har 17 point efter nu to pointtab i sæsonen.

Herefter er der hul ned til Sønderjyske og Vendsyssel, der begge har 13 point.

Anført af bundrutinerede spillere som Christian "Greko" Jakobsen, Daniel Stenderup, Matti Lund Nielsen, Tobias Thomsen og Martin Spelmann har Hvidovre opbygget en solid stamme krydret med dygtige unge spillere.

En af dem lignede længe en matchvinder i Hjørring søndag. I en kamp, hvor Vendsyssel absolut havde sin pæne del af spillet og chancerne, kom 20-årige Fredrik Carlsen efter 17 minutter først på tavlen.

Carlsen blev sat i scene af angriber Tobias Thomsens præcise dybdebold, og han sparkede resolut kuglen ind bag Vendsyssel-keeper Marcus Bundgaard fra en spids vinkel.

Vendsyssel overtog mere og mere initiativ i løbet af anden halvleg og pressede hårdt på for en udligning. Derfor var det langtfra ufortjent, at den tidligere AaB-angriber Wessam Abou Ali efter 87 minutter sparkede balance i regnskabet fra kanten af feltet.

/ritzau/