• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Europa League /ritzau/

Dramatisk afslutning sikrer Randers point

Foto: Getty Images

Stephen Odey gjorde det til 2-2 i kampens sidste minut, da Randers FC fik uafgjort mod tjekkiske Jablonec.

Af /ritzau/

Randers FC så ud til at være på vej mod et nederlag, da det danske mandskab torsdag gæstede tjekkiske Jablonec i Conference League.

Kronjyderne var bagud 1-2 og kæmpede med at komme til målchancer, men i den ordinære spilletids sidste minut fik Randers et straffespark.

Det udlignede Stephen Odey på med sit andet mål i kampen, og så endte det 2-2

Det bringer Randers op på tre point, hvilket rækker til en tredjeplads i gruppe D med halvdelen af kampene spillet.

I den anden kamp i gruppen vandt AZ Alkmaar 1-0 over Cluj fra Rumænien. Hollænderne har syv point på førstepladsen. Det er tre mere, end Jablonec har på andenpladsen. Cluj ligger i bunden med et enkelt point.

Efter en jævnbyrdig indledning på kampen kom Jablonec foran cirka ti minutter før pausen, da Tomas Cvancara med en flot detalje vinklede bolden i mål bag om sit ene ben.

Randers svarede dog hurtigt igen. Efter rodet spil i tjekkernes felt fik Stephen Odey prikket bolden ind til 1-1. Det var tredje kamp i træk, at den nigerianske lejesvend scorede, og Odey er nu oppe på otte mål i ti kampe for kronjyderne.

Hjemmeholdet bed fra sig med et skud på stolpen kort før pausen, men spillerne gik i omklædningsrummet efter de første 45 minutter med 1-1 på måltavlen.

Men kort inde i anden halvleg det så 2-1 til Jablonec. En helt umarkeret Tomas Cvancara fordoblede sin målhøst ved lige præcis at heade bolden over stregen på et hjørnespark.

Randers var egentlig godt med i kampen, men de oplagte muligheder foran mål lod vente på sig. Nøglerne til at åbne det tjekkiske forsvar var forsvundet.

For at gøre ondt værre måtte anfører Erik Marxen lade sig udskifte med en skade med små 20 minutter tilbage.

Randers virkede til at være løbet tør for idéer, men nærmest ud af det blå fik det danske hold en livline. I den ordinære spilletids sidste minut fik Randers et straffespark, som Stephen Odey sparkede i mål.

/ritzau/

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020