• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Kenneth Jensen

Skidt start: Casper Højer er blevet opereret

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Den tidligere AGF'er er blevet opereret, efter han måtte udgå med en skade i sidste uge. Danskeren har fået masser af spilletid i Sparta Prag, men sidder nu ude i flere måneder.

Af Kenneth Jensen

Venstre back Casper Højer tog til udlandet denne sommer, men opholdet har fået en uheldig start. 

Danskeren har godt nok spillet fra start i tre af fire kampe, inden han sad ude mod Monaco tirsdag aften, hvor Sparta Prag tabte 0-2 i Champions League-kvalifikationen.

Årsagen er, at danskeren er blevet skadet i læggen, og det har krævet en operation.

Den 26-årige venstre back blev skadet for en uge siden i anden runde af CL-kvalifikationen mod Rapid Wien, og skaden og den efterfølgende operation holder ifølge Transfermarkt danskeren ude frem til slutningen af november.

Dermed bliver det ikke den ønskestart, som Casper Højer Nielsen havde håbet på, men han kan omvendt glæde sig over, at han fra start i sin tid i den tjekkiske klub er blevet vist masser af tillid og har fået godt med spilletid.

Selv om det formentlig ender med et exit til Champions League i 3. runde af kvalifikationen, er Sparta Prag sikret en plads i Europa League-gruppespillet. Det kan Casper Højer måske nå tilbage og blive en del af sidst i efterårssæsonen.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020