• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Anders Dehn

Skyder AGF-interesse ned: Han bliver her

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Michael Hemmingsen vil ikke af med assistenttræner Henrik Hansen, selv om AGF skulle være i dialog med ham om et job.

Af Anders Dehn

I går kom det frem, at AGF havde været i dialog med OB-assistenttræner Henrik Hansen, men Hansen skal ingen vegne. Det slår manager Michael Hemmingsen fast over for Sport Fyn.

Hansens kontrakt med OB udløber til sommer, og klubben har endnu ikke en cheftræner for næste sæson på plads. I øjeblikket vikarierer Hemmingsen selv på posten, men skal efter planen tilbage som "kun" sportschef.

Uanset hvem der blev cheftræner, bliver Henrik Hansen dog på sin post i Odense.

- Ja, Henrik Hansen fortsætter, for han er ret vigtig for OB og er også en del af fremtiden i OB efter sommer, siger Michael Hemmingsen til Sport Fyn.

AGF skal under alle omstændigheder finde en langsigtet løsning i trænerteamet. I vinter trådte Johnny Mølby til, da Lars Friis skiftede til Viborg FF, men hans aftale løber kun frem til sommer.

Også Morten Karlsen er ansat som assistenttræner for David Nielsen, men der er lagt op til, at de skal være to. Om det så bliver Mølby, Hansen eller en tredje i den kommende sæson.

Henrik Hansen har været assistenttræner i OB i snart tre år. Før det var han en del af trænerteamet i SønderjyskE.

Læs historien om dialogen med AGF her.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020