• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Anders Dehn

SL-træner om transfers: Kigger på disse to pladser

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Det er åbenlyst, hvor på banen der er brug for forstærkninger, og det er netop der, FC Nordsjælland kigger i januar.

Af Anders Dehn

Selv om der er over en måned, til Superliga-klubberne kan hente spillere igen, er de for længst begyndt at forberede transfervinduet. Således også i FC Nordsjælland, hvor cheftræner Flemming Pedersen fortæller til sn.dk, at klubben på forhånd ved, hvilke to positioner den leder efter forstærkninger til.

Det er de to modpoler på banen: målmandsposten og den centrale angriber. Det er ikke nødvendigvis et ufravigeligt krav, at begge pladser skal forstærkes, men det er der, ledelsen kigger hen.

- Det gjorde vi også i sommer. Vi havde kig på målmands- og 9’er-positionen. Og det gør vi stadig. For ingen af delene – hvilket skinner igennem i statistikkerne – er blevet løst. Så vi kigger på mulighederne, og så må vi se, om det kan løses. Men vi handler ikke bare for at handle. Vi er ikke i panik, siger Flemming Pedersen til sn.dk.

FC Nordsjælland lejede i sommer den 22-årige tysk-brasilianer Dudu i Werder Bremen, men målmanden har dels ikke overbevist, dels været skadet og er det igen nu. Hans lejeaftale udløber til sommer.

Afløseren, den 19-årige ghaneser Emmanuel Ogura, har heller ikke været overbevisende. 

I den anden ende er problemet nærmere, at FCN ikke har en naturlig 9'er. Der er masser af talentfulde offensivspillere, men ingen af dem har vist sig som frontangriber med 15 sæsonmål.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020