• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Jacob Quvang

Smed sejren til sidst: Det er et sundhedstegn

Foto: Lars Rønbøg / Getty Images

Kent Nielsen mener, at Silkeborg skulle have spillet klogere til sidst mod OB.

Af Jacob Quvang

Silkeborg var søndag eftermiddag sekunder fra at tage en ny sejr i Superligaen, men så dukkede OB's Max Fenger op dybt inde i tillægstiden og sikrede fynboerne et enkelt point. 

Forinden havde Sebastian Jørgensen ellers skudt Silkeborg på sejrskurs, og det gav det unge oprykkerhold smag for flere scoringer. I slutfasen jagtede Silkeborg scoring nummer to, som ville punktere kampen, men det var måske en forkert tilgang, erkender cheftræner Kent Nielsen til Midtjyllands Avis. Han kalder det dog et sundhedstegn.

- Jeg synes, det et er sundhedstegn, at vi har tro på os selv og gerne vil lukke kampen definitivt. Men specielt i slutfasen skal man sørge for ikke at miste bolden, for det giver mulighed for, at de andre kan bombardere ens felt. Mange gange slipper man fint fra det. Det gjorde vi ikke i dag, lyder vurderingen fra den rutinerede cheftræner. 

Han fortæller også, at han ikke var tilfreds med første halvleg, som var en taktisk affære. Til gengæld var han meget glad for Silkeborgs anden halvleg, hvor man i store perioder dominerede kampen. Pointtabet ærgrer ham også, men han er sikker på, at frustrationerne bliver pakket hurtigt væk. Han kalder kampen for tæt på en perfekt kamp på grund af Silkeborgs skarpe defensiv, som ikke tillod mange OB-chancer.

Silkeborg er nummer fem i Superligaen med 19 point efter de første 13 kampe.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020