• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Mads Bye Marboe

Spændt SønderjyskE-profil: Enhver kamp er nærmest knald eller fald

Foto: Getty Images

Der bliver masser at spille som for SønderjyskE i den resterende del af sæsonen.

Af Mads Bye Marboe

SønderjyskE har ingenlunde kæmpet sig fri af nedrykningsspillet i Superligaen, men sønderjyderne har også en pokalsemifinale mod AC Horsens at bekymre sig om.

Der venter derfor Glen Riddersholms mandskab et hårdt og komprimeret program i den resterende del af sæsonen, og her bliver det afgørende, at man ikke kommer til at tage let på nogle kampe, men samtidig formår at holde sig friske.

Det mener Stefan Gartenmann.

Læs også:Mraz bliver i Brøndby sæsonen ud: Har ikke diskuteret længere frem

- Det kommer jo til at blive en forårssæson, hvor enhver kamp nærmest er en knald-eller-fald-kamp. Det bliver ekstremt vigtigt, at vi ikke tager let på nogle kampe overhovedet. At vi stadig er med i pokalturneringen skal ikke betyde, at Superligaen lige pludselig bliver andenprioritet, for det er enormt vigtigt, at vi får sikret overlevelse.

- Så vi bliver samtidig nødt til at holde os friske, fordi det bliver et ekstremt tæt kampprogram. Hver eneste kamp er knald eller fald, men samtidig skal vi altså holde os skarpe til det, der kommer.

SønderjyskE genstarter sæsonen med en udekamp mod Brøndby på tirsdag, og her ligner det en sejr til gæsterne, hvis man kigger på resultaterne fra sæsonens tidligere indbyrdes opgør.

Læs også:SJE-profil vandt på et tomt Brøndby Stadion: Indelukket, hult og rungende

SønderjyskE har vundet over Brøndby både i 3F Superligaen og i Sydbank Pokalen, men det ændrer ikke på, at der venter en tæt kamp, slår Gartenmann fast.

- Jeg vil gerne sige ja (til at SønderjyskE-sejrene giver en fordel, red.), men Brøndby har også været med i kampene og lært af dem, så det er stadig to hold, der starter ved 0-0, når vi kører på tirsdag.

- Men det gør selvfølgelig, at vi har en vis selvtillid, når vi ved, at vi kan slå Brøndby, og når vi ved, hvordan vi skal spille dem. Det håber jeg også, at vi kan tage med ind på tirsdag, for jeg føler, at vi har en virkelig god chance, slutter han over for klubbens hjemmeside.

Opgøret løber af stablen klokken 19.00.

Læs også:Tæt på frit valg på alle hylder for Niels Frederiksen

Læs også:Brøndby vil forlænge med Slimane: Det er et skulderklap

Læs også:Kent Nielsen sætter alt ind på overlevelse: Stadig 21 point at spille om

Superliga

Mere Superliga

Fokus