• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Anders Dehn

Steinlein: Zanka til FC Midtjylland vil aldrig ske

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Mathias "Zanka" Jørgensen spiller i Brenford, men kommer formentlig aldrig til FC Midtjylland, lyder det fra Claus Steinlein.

Af Anders Dehn

I sidste uge skiftede Mathias "Zanka" Jørgensen til Brentford, der som bekendt har samme ejer som FC Midtjylland. De to har for vane at udveksle spillere, men det bliver næppe tilfældet med "Zanka", siger Claus Steinlein til dontt.dk.

I det forgangne transfervindue sendte FC Midtjylland Frank Onyeka til Brentford, mens Henrik Dalsgaard skiftede til FCM, efter kontrakten i Brentford løb ude. Det samme gjorde sig gældende med tredjemålmand Jared Thompson.

Tidligere har Emiliano Marcondes været udlejet fra Brentford til FC Midtjylland, mens en række unge spillere har været udlejet fra FCM til Brentfords B-hold. Så forsyningslinjerne mellem klubberne er åbne, men "Zanka" kommer altså ikke til at gå den vej.

- Vi har allerede en masse gode forsvarsspillere. Men det er da sjovt, at han nu er at finde i vores søsterklub. Jeg tror nu, at "Zanka" er så meget FCK´er, at det aldrig ville ske. Det er vores Kristian Bak og Erik Sviatchenko, og jeg har stor respekt for "Zanka", siger Claus Steinlein, administrerende direktør i FCM, til dontt.dk.

Mathias "Zanka" Jørgensen fik kontrakten med Fenerbahce ophævet på transfervinduets sidste dag og skrev ni dage senere kontrakt med Brentford. Han tilbragte det meste af seneste sæson på leje "hjemme" i FC København.

Hans kontrakt løber til sommeren 2022, men har en option på forlængelse.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020