Superliga Ole Hoffskov

Superliga-klub har fået bud accepteret

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Islandsk venstre back er meget tæt på at blive præsenteret i Superliga-klub.

Af Ole Hoffskov

Den 20-årige venstre back Atli Barkarson er på vej til SønderjyskE.

Den tidligere AGF-spiller Kari Arnason, der er sportschef i den islandske mesterklub Vikingur Reykjavik, bekræfter over for fotbolti.net, at man har accepteret et bud fra SønderjyskE på Barkarson, og dermed mangler parterne blot at forhandle de personlige vilkår på plads.

Atli Barkarson spillede fast for Vikingur Reykjavik i den forgangne sæson, hvor han og holdkammeraterne både blev mestre og pokalvindere. I 22 ligakampe scorede islændingen et enkelt mål.

Venstrebacken er en del af det islandske U21-landshold, og i denne måned har han været af sted med ligalandsholdet til Tyrkiet. Her mødte islændingene Uganda og Sydkorea, og den formentlig kommende SønderjyskE-spiller var på banen i begge opgør.

I SønderjyskE skal Atli Barkarson kæmpe med Marc Dal Hende om spilminutterne.