• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Oliver Okstrøm

Sviatchenko: Skal nok klare at få gummiben igen

Foto: Getty Images

Erik Sviatchenko lader ikke til at være så nervøs for, at FCM bliver ramt af gummiben igen.

Af Oliver Okstrøm

FC Midtjylland tabte søndag aften med 1-3 til Brøndby, som betyder, at de nu kun er ét point foran netop den københavnske vestegnsklub i Superligaen. Det er noget, som midtjydernes Sviatchenko holder fast i - altså, at de stadig er foran.

Det fortæller han i et interview med TV3+ kort efter slutfløjt.

- Nu må vi gøre vores allerbedste. Det ligger stadig i vores egne hænder. Det er trods alt stadig noget, som vi kan glæde os over, siger han og fortsætter:

- Men det er frustrerende at tabe i dag, siger Erik Sviatchenko, som peger på, at begge klubber nu kommer til at komme flyvende i de sidste tre runder.

Endvidere har FC Midtjylland for flere år tilbage været ramt af gummiben i de sidste runder. Det skete i 2014, hvor man i stedet endte helt på tredjepladsen. Men hvad nu hvis de kommer igen i denne sæson? Det har FCM-anføreren et kækt svar på.

- Vi har haft gummiben mange gange, så det skal vi nok klare, lyder det fra Erik Sviatchenko.

Der er i det hele taget mange dele, som man kan huske kampen for. Læs Tipsbladets chefredaktør Troels Bager Thøgersens blog om kampen her.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020