• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Oliver Okstrøm

Thorups klare krav: Wind og Biel skal steppe op

Foto: Getty Images

FC Københavns Jonas Wind og Pep Biel skal tage ansvar, understreger cheftræneren.

Af Oliver Okstrøm

FC København er blevet ramt af skader på to vigtige spillere i form af Carlos Zeca og Rasmus Falk, og derfor er der nogle af de andre profiler, som skal løfte sig lidt ekstra. Her er der særligt to spillere, som FCK-cheftræner Jess Thorup udpeger.

Det fortæller han om i et interview med TV 2 Sport X.

- Først og fremmest skal jeg jo pege på Jonas Wind. Det er en a-landsholdsspiller. Det er en spiller, der har spillet i klubben altid og har spillet rigtig mange kampe. Han skal tage ansvar, og det er han også begyndt med, siger han og nævner Pep Biel som den anden.

- Han er ved at få nogle gode relationer til de spillere, han har omkring sig. Han skal ind og tage nogle ansvar. Både i forhold til, hvordan han vil have bolden - og hvordan han sætter de andre op, lyder det fra Jess Thorup.

Endvidere forklarer Thorup, at man i FCK har givet en række unge spillere muligheden, hvorfor det er vigtigt at Wind og Biel viser sig lidt mere.

- Vi skal ud og vise noget energi og gåpåmod, og så må vi give afkald på nogle andre ting. Som sagt er der nogle, der skal steppe op, og det håber jeg blandt andet, at Jonas og Pep gør i dag rent offensivt, udtaler FCK-træneren.

FCK har en overraskelse med i deres kamp mod PAOK. Læs mere om det her.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020