• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Ole Hoffskov

Tidligere SL-spiller anklages for voldtægt i Kbh

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Den tidligere SønderjyskE-spiller Eggert Jonsson anklages sammen med sin tidligere holdkammerat Aron Gunnarsson for at have begået en voldtægt i København 2010.

Af Ole Hoffskov

En islandsk kvinde anklager den tidligere SønderjyskE-spiller Eggert Jonsson for at have voldtaget hende i København tilbage i 2010. Det skriver den islandske avis Stundin, og FH, der er Eggert Jonssons arbejdsgiver, bekræfter, at man er bekendt med sagen.

Den tidligere SønderjyskE-spiller var i 2010 i København med Islands landshold for at spille en EM-kvalifikationskamp mod Danmark, og i den forbindelse hævder kvinden, at hun blev voldtaget af Eggert Jonsson samt Aron Gunnarsson, der også var med på landsholdet.

Aron Gunnarssons navn har i et stykke tid været koblet til sagen, og derfor blev han heller ikke udtaget ved Islands seneste landsholdssamling. Gunnarsson fastslog ved den lejlighed, at han er uskyldig og i øvrigt aldrig er blevet kaldt til afhøring af politiet.

Nu er det så kommet frem, at Eggert Jonsson også er involveret i sagen, og de skal begge afhøres af politiet i november.

- Hvem siger, at der er en politiefterforskning i gang? Hverken du eller jeg ved, om de er blevet sigtet i sagen. Lad os først og fremmest få det afklaret, siger Vidar Halldorsson, der er formand og FH og dermed chef for Eggert Jonsson.

33-årige Eggert Jonsson tørnede ud for SønderjyskE fra 2017 til 2020, og han bar ved flere lejligheder anførerbindet for Haderslev-klubben. Islændingen har også en fortid i FC Vestsjælland.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020