• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Anders Dehn

FCK-træner om udskældt indkøb: Vi trækker stikket

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Luther Singh skal i bedre form. Derfor skal han træne ekstra hårdt den kommende uge og måske ikke spille så meget.

Af Anders Dehn

Luther Singh kom til FC København i sommer, men han har endnu ikke vist sig som en fuldgod erstatning for Mohamed Daramy. Nu trækker cheftræner Jess Thorup i samråd med spilleren stikket, som han formulerer det ifølge B.T.

Det betyder, at Singh skal på et ekstra hårdt træningsprogram i den kommende tid, og at han derfor måske bliver holdt uden for kamptrupperne. I søndagens derby mod Brøndby IF var han udtaget til bruttotruppen, men blev siet fra, da det viste sig, at Jens Stage var helt fit til at spille.

Og det var altså ifølge Thorup med fuldt overlæg.

- Jeg har haft nogle snakke med Luther efter de sidste par kampe, og vi er blevet enige om, at vi trækker stikket, og nu skal vi gøre noget ved det her, så det ikke bliver halvt, siger han til B.T.

- Han er ikke der, hvor han skal være med formen. Det har vi taget konsekvensen af, og vi har sagt til Luther, at de næste par uger kommer til at handle om at træne ekstra hårdt, så han skal tilbage i topform. Vi tager en uge ad gangen. Vi lægger et stenhårdt program, og så må vi se, om han er med i næste weekend.

Op til derbyet talte vi på tipsbladet.dk med den portugisiske journalist Pascoal Sousa, som dækker Singhs tidligere klub, Braga, tæt. Han fremhævede blandt andet, at Singh skal være i god form for at præstere.

- Han har talentet, men han skal være fit. Hvis han ikke er fit, spiller han ikke godt. Han er en meget hurtig spiller med bolden, så hvis han ikke er fysisk skarp, fungerer det ikke for ham, sagde Sousa.

Læs hele interviewet med Sousa, hvor han siger, at Luther Singh skal blive voksen, her.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020