• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Jacob Quvang

Tvivlsom til BIF-kamp: Makienok er blevet skadet

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Den høje angriber har ikke fået den optimale opstart på forårssæsonen, og nu hænger kampen mod Brøndby i en tynd tråd.

Af Jacob Quvang

Simon Makienoks retur til dansk fodbold har indtil videre været en skuffelse, efter han i sommer skiftede til AC Horsens efter mange år i tysk fodbold.

Den høje angriber har endnu ikke scoret, og han brugte primært efteråret på at blive bygget op. Derfor har forventningen også været, at han har dette forår til at brænde fodboldbanen af. 

Det starter dog skidt for Makienok, hvis deltagelse i AC Horsens premierekamp på Brøndby Stadion hænger i en tynd tråd. Han er nemlig skadet med en arm i gips, skriver Horsens Folkeblad.

Kan Makienok komme af med gipsen tids nok til at deltage i kampen mod Brøndby, vil det ifølge mediet betyde, at han skal spille med en skinne på armen. Skulle det lykkes, bliver det dog en Makienok, som ikke er i kampform, som støder til. Han misser lørdagens testkamp mod Kalmar, bekræfter Jens Berthel Askou til avisen, og han var heller ikke med i de to foregående testkampe.

Derfor er missionen om at bygge Makienoks kampform op til forårssæsonen indtil nu fejlet, og dermed tyder det på, at Makienok igen skal spilles i form på grønsværen.

Han fik i alt 365 spilleminutter i Superligaen i efteråret fordelt på ti kampe.