• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Oliver Okstrøm

Udlejet Brøndby-spiller bomber: Været mega fedt

Foto: Getty Images

Det kører allerede godt, fortæller BIF-angriberen Salech, der er udlejet i HB Køge i denne sæson.

Af Oliver Okstrøm

Yousef Salech lagde ud med at spille for Brøndby i denne sæson, men inden transfervinduet klappede i skiftede han på en lejeaftale til 1. divisionsklubben HB Køge.

Her er det allerede blevet til fire mål og én assist fra den 20-årige angribers side. Selv er Salech da også godt tilfreds, fortæller han i et interview på Brøndbys hjemmeside.

- Jeg synes, jeg har fået en udmærket start på mit lejeophold, hvor jeg har spillet fuld tid i de første tre kampe og bidraget med kampafgørende mål og lavet en assist, siger han og fortsætter:

- Og så har vi som hold også samlet syv point sammen i de første tre kampe, så det er en godkendt start, lyder det fra Yousef Salech.

En del af formålet med lejeaftalen har selvsagt været at få noget græs under fødderne - og det har der været nok af. Og han ser endvidere frem til, at der kommer en masse kampe i den næste måneds tid.

- Det har været mega fedt at få fuld spilletid i de første tre kampe, og nu har vi så seks kampe i løbet af oktober, så jeg håber selvfølgelig også, at jeg kan fortsætte, og at det kaster mere spilletid af sig.

Lejeaftalen for Salech gælder frem til sommeren 2023.

En af hans scoringer for HB Køge kan ses i videoen i toppen af artiklen, hvor han scorer sejrsmålet mod Vejle.

Den unge 1. division-bomber har da også taget overskrifter allerede. Læs mere om det her.