• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Victor Risager

Udpeger Randers som storebror i AGF-rivalisering

Foto: Jan Christensen/Getty Images

Ifølge Thomas Gravesen er Randers "helt klart" storebror i forholdet med AGF.

Af Victor Risager

Der var det københavnske derby i weekenden, men der var også det østjyske rivalopgør mellem AGF og Randers FC.

De to mandskaber har i de seneste år opbygget en rivalisering, og i de seneste sæsoner har Randers FC måtte kigge op i tabellen for at finde AGF. Sådan er det imidlertid ikke i øjeblikket, hvor kronjyderne er på tredjepladsen, mens århusianerne er nede som nummer otte.

Og derfor er Randers FC også storebror i det forhold lige nu, mener Thomas Gravesen, der er ekspert på Discovery. 

- Randers er bestemt et sted, AGF rigtig gerne vil være: Randers spiller med i toppen af Superligaen og spiller europæiske kampe. Det er helt klart et sted, AGF stiler for at komme hen, sagde landsholdslegenden i optakten til søndagens kamp mellem holdene og tilføjede:

- Det er dem, der ligger bedst til i Superligaen og spiller bedst i øjeblikket. AGF har haft en svær, men er lige så stille begyndt at finde tilbage til dyderne, som David Nielsen gerne vil have. Jeg ser helt klart Randers som værende storebror i øjeblikket.

Se hele klippet, hvor Mikkel Bischoff og Thomas Gravesen diskuterer forholdet mellem de to østjyske klubber, i videoen øverst i artiklen.

Randers FC vandt søndagens kamp 1-0 over AGF på et selvmål. 

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020