Superliga Kenneth Jensen

Udset som Uhre-afløser: Nu kommenterer han rygtet

Foto: Jan Christensen/Getty Images

Brøndby IF er rygtet tæt på svenske Carl Björk. Den 22-årige offensivspiller taler nu om fremtiden.

Af Kenneth Jensen

De er tæt på at sige farvel til angriber Mikael Uhre, der efter alt at dømme skal til amerikanske Philadelphia Union, og derfor leder man efter et alternativ til offensiven.

Det alternativ kan blive Carl Björk - i hvert fald bliver den 22-årige svensker sat i forbindelse med et skifte til Brøndby IF af Ekstra Bladet, og selv er han da heller ikke afvisende.

NT-sporten har spurgt den svenske spiller om Brøndby, og han svarer diplomatisk.

- Der er skrevet meget om det. Jeg tager det, som det kommer. Jeg har det godt i Norrköbing og fokuserer på det her, og så må vi se, hvad der sker. Det er det, jeg tænker, siger svenskeren i interviewet med NT-sporten.

Spilleren har udløb om et år, så BIF står i en god forhandlingssituation med IFK Norrköbing. Den danske klub ventes ifølge Ekstra Bladet snart at lukke en aftale for en transfer af Carl Björk.

Prisen menes at være omkring 3,5 millioner kroner for spilleren, der lavede syv mål i 30 Allsvenskan-kampe i sidste sæson.