• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Kenneth Jensen

VB-profil sendt i græsset: Han var hård ved mig

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Vejle-profilen Arbnor Mucolli havde mange dueller med Viborgs højre back, men han anerkender modstanderens fight, trods at Mucolli blev sendt meget i græsset.

Af Kenneth Jensen

Der var masser af fejl, masser af chancer og masser af dueller. Der var også masser af frispark, og især Vejle-profilen Arbnor Mucolli oplevede, at der blev gået hårdt til den i opgøret mod Viborg FF.

Mucolli var med i det meste af Vejles offensive spil, og han kan være tilfreds med sin præstation.

- Det ved jeg ikke. Jeg laver nogle fejl, men jeg lykkes også med nogle ting. Jeg synes, (Frans Dhia) Putros var hård ved mig derude (i VB's venstre side, red.). Han sad tæt på mig, men jeg formåede alligevel at komme igennem og lykkes med nogle ting. Men det handler ikke om mig - vi kom som hold efter tre point, men fik kun ét, siger Arbnor Mucolli til Discovery og forklarer om duellerne med Putros:

- Han laver mange frispark, og det er ikke kun på mig. Han laver vel 10 i kampen - de er ikke så hårde, men han samler sammen. Det siger jeg også til ham, og han siger også, at han måske skulle have haft et gult kort. Men jeg siger også god fight til ham efter kampen - sådan er foddbold jo.

Vejle Boldklub havde muligheder for at vinde opgøret, men missede en del muligheder. VB er fortsat uden sejr i Superligaen og ligger med to point efter ni runder sidst i dansk fodbolds bedste række.

Næste opgave for Vejle er en kamp hjemme mod Silkeborg.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020