• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Anders Dehn

Vejle-back klar til comeback efter brækket hånd: Dommer kan afvise

Viljormur Davidsen har fået en skinne, som han skal træne og spille med, men hvis Superliga-dommerne afviser den, får han ikke lov til at spille. Han forventer dog, at det ikke bliver et problem.

Af Anders Dehn

Da Viljormur Davidsen sammen med det færøske landshold spillede mod Rumænien for et par uger siden, kom han til skade. Vejle-backen brækkede simpelthen hånden og måtte holde en pause.

Nu har han dog fået en særlig skinne, som han skal træne og spille med, og den var i aktion for første gang til gårsdagens træning. Det gik så godt, at han nu er klar til at gå i kamp med den på. Det er dog ikke kun op til ham selv.

Læs også: Vejle-forsvarer har brækket hånden: Mærkede straks det ikke var godt

Det er dommeren i de enkelte kampe, der skal beslutte, om færingen må spille med skinnen. Når Vejle Boldklub møder AC Horsens på fredag, er det Morten Krogh. Davidsen er dog fortrøstningsfuld.

- Skinnen er lavet af det samme materiale, som en skinne til en af spillerne på kvindelandsholdet i fodbold, og hun fik den godkendt, så det forventer jeg også, siger han til Vejle Amts Folkeblad.

Læs også: Det lysner på skadesfronten i SønderjyskE

Viljormur Davidsen skal bære skinnen resten af sæsonen.

Den brækkede hånd har indtil nu holdt ham ude i grundspillets to første kampe mod AGF og SønderjyskE. Her har holdet fået fire point efter en uafgjort mod førstnævnte og siden 4-1-sejren over sønderjyderne.

Superliga

Mere Superliga

Fokus