• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Jacob Quvang

- Vi skal udfordre top tre i Superligaen

Foto: Jan Christensen / Getty Images

FC Nordsjælland har store planer i denne sæson, fortæller Abu Francis.

Af Jacob Quvang

Tre nederlag i træk er det triste facit for FC Nordsjælland efter søndagens 3-2 nederlag i Randers, og en ellers lovende sæsonstart for Flemming Pedersens mandskab er begyndt at smuldre en smule. 

Alligevel er holdet på femtepladsen i Superligaen, men står det til midtbaneprofilen Abu Francis, så skal det unge hold stile højere i denne sæson. De skal nærme sig topholdene og jagte Europa, fortæller han til klubbens egen hjemmeside. 

- Mest af alt vil jeg gerne fortsætte med at vinde kampe og vinde endnu flere kampe. Vi skal udfordre top tre og spille med om de europæiske pladser. Det er det, vores mål er.

- Og så vil også gerne selv holde fast i min startplads, spille endnu flere minutter og bidrage med gode præstationer. 

Abu Francis spillede søndag sin kamp nummer 50 for FC Nordsjælland i en alder af bare 20 år. Det er først i denne sæson, at han for alvor er ved at etablere sig i Flemming Pedersens startopstilling, for i de to foregående sæsoner er han blot startet inde henholdsvis syv og otte gange. 

Det tal er allerede oppe på syv i denne sæson, og det kunne have været højere, hvis ikke han havde fået rødt kort og efterfølgende karantæne mod SønderjyskE tilbage i starten af august. 

Han er da også stolt af at have slået igennem i Farum-klubben. 

- Der har været op- og nedture, men jeg startede stærkt. Normalt er det ikke så nemt at få spilletid med det samme, når man er 18 år gammel, men det lykkedes jeg med, hvilket var mit første step i professionel fodbold.

- Men man lærer også undervejs, og det er også en del af rejsen. Så der har været nogle nedture, som ramte mig hårdt, men det handler om, hvordan man svarer igen. Det var jeg i stand til at håndtere, selvom jeg var inde og ude af startopstillingen, og nu spiller jeg fast, fortæller ghaneseren, der snart har været i Right To Dream organisationen i ti år. 

Senest blev han udskiftet til anden halvlegs start i kampen mod Randers. 

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020