• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Nikolaj Kesting

Viborg-træner: Ændrer ikke os selv mod Brøndby

Foto: Getty Images

Viborg-træner Lars Friis forudser en svær kamp mod Brøndby, men forsikrer, hans hold ikke spiller anderledes, fordi man møder de danske mestre.

Af Nikolaj Kesting

Lars Friis ser frem til søndagens kamp mod Brøndby, som han ikke tror kommer til at gå stille for sig. Det siger han til Viborg FF's hjemmeside. 

- Det bliver selvfølgelig en svær opgave mod et Brøndby-hold, der er rigtig stærkt på intensitet og pres. De har muskler i holdet, de løber stærkt og de vil gerne spille vertikalt.

- Det er et godt trænet hold, og det har man kunnet se gennem flere år, hvilket kulminerede i seneste sæson, hvor der var flere, der bejlede til mesterskabet, men jeg synes, det bedst trænede hold vandt, siger han. 

Men selv om det er de danske mestre, Viborg skal op imod, så ændrer det taktisk ikke det store for klubben, som kom godt fra start i sæsonpremieren, hvor den slog FC Nordsjælland med 2-1 på udebane. 

-  Vi skal være modige og turde spille vores spil. Vi må ikke bruge 20 minutter på at komme ind i kampen, som vi gjorde i Farum i sidste uge. Det var ikke vores plan, men det var sådan det blev, og det må ikke ske igen.

- Vi skal have styr på vores pres, og så skal vi gøre det på vores måde. Vi kommer ikke til at ændre os selv, fordi vi møder Brøndby, men vi tror på, at vi kan gøre det med de midler, vi er gode til, siger Lars Friis. 

Kampen spilles på Brøndby Stadion med kampstart klokken 18. Du kan læse Tipsbladets optakt til kampen lige her.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020