• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Torsten Kjems Hansen

Vildt: Daramy syvdobler FCK-lønnen i Ajax

Foto: Getty Images

Mohamed Daramy kan se frem til en klækkelig lønstigning i hollandske Ajax

Af Torsten Kjems Hansen

Mohamed Daramy sørgede i fællesskab med medspillere og fans for den helt perfekte afsked torsdag aften i Parken, da han med en ny flot kamp og en scoring mod tyrkiske Sivasspor satte et for nu sidste punktum i FCK-karrieren.

Turen går nu til hollandske Ajax, der har betalt over 100 millioner kroner for ham til FC København - men bt.dk, skriver i dag, at den hollandske storklub bestemt også har penge sat af til Mohamed Daramy.

Den fortsat kun 19-årige Daramy lader nemlig til at syvdoble sin årsløn i Ajax - sammenlignet med, hvad indtjeningen har været i FC København.

Et stykke over 15 millioner kroner er nemlig hvad Mohamed Daramy kan hæve hvert år, skriver bt.dk. Beløbet er angiveligt inklusive bonusser, som også kan inkludere et sign-on-fee.

Mohamed Daramy oven i hatten blevet udtaget til det danske landshold, da der i de kommende uger skal bringe Danmark tættere på VM 2022.

Mohamed Daramy bliver formentlig præsenteret i Ajax i en af de kommende dage og kan altså dermed se tilbage i en tid i FCK, hvor det blandt andet blev til 12 Superliga-mål i 74 kampe 

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020