• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Talent Anders Dehn

Dansk teenager skal prøvetræne hos Serie A-nedrykker

Foto: Getty Images

Ali Shah, der til daglig optræder for FC Roskildes U19-hold, skal i næste uge prøvetræne hos SPAL, der i sommer rykkede ud af Serie A.

Af Anders Dehn

- Jeg håber, de har bedre vejr, end vi har i Danmark!

Per Jensen er head of coaching i FC Roskilde, og han har prioriteterne i orden på vegne af en af klubbens spillere. Unge Ali Shah skal i næste uge forlade vinterkolde og snefulde Danmark for at prøvetræne hos italienske SPAL.

17-årige Shah optræder til daglig for Roskildes U19-mandskab, men får fra den 10. til 17. januar chancen i klubben, der rykkede ud af Serie A i sommer. I øjeblikket kæmper SPAL's førstehold for at rykke op igen med det samme.

Læs også:Danske talenter skal prøvetræne i La Liga-klub: Det startede med Youtube-videoer

Den dansk-pakistanske kantspiller skal træne med U19-holdet i SPAL, og hjemme i Roskilde kalder Per Jensen det "en kæmpestor mulighed".

- Som jeg har fået det at vide, har de fulgt ham et stykke tid. Han har været dygtig og lavet en hel del mål på vores U19-hold, og det, tror jeg, har skabt opmærksomhed om hans person, siger han til tipsbladet.dk.

- Når man er på det niveau, som han befinder sig, har man vel en drengedrøm om at leve af ens hobby, så det er en kæmpestor mulighed for ham.

Læs også:Dansk klub solgt: Lokale erhvervsfolk tager over

Det er første gang, Ali Shah skal besøge SPAL, men han har tidligere været til prøvetræning i spanske Getafe. I Italien skal han forsøge at videreføre sin form fra U19-divisionen, hvor han har scoret ni mål i 13 kampe i denne sæson fra sin placering på venstrekanten.

- Vi laver en evaluering, når Ali kommer hjem. Enten bliver det rigtig godt, og Ali bliver tilbudt noget, eller så laver vi plan for, hvordan vi kan udvikle ham videre. Han er også en spiller, vi har et ønske om at føre ind på vores seniorhold, siger Per Jensen.

Men først skal han altså vise sit værd i Italien.

Læs også:FC Roskilde og Christian Lønstrup indgår forlig

Læs også:1. divisionsklub tager afsked med trio

Læs også:To danske teenagere skal til prøvetræning hos spansk topklub