• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
VM Oliver Okstrøm

Afsløret: Her var landsholdets hemmelige udflugt

Foto: Getty Images

Der var tilsyneladende behov for at komme indenfor.

Af Oliver Okstrøm

Det danske landshold har mandag fået en fridag for træning og den fremmødte presse i Qatar, og hvad blev muligheden så brugt på for spillerne? Det blev den på en tur i et storcenter.

Det fortæller DR's Kresten Mosbæk på en linje 'hjem' til DR1's VM-studie, hvor han kunne berette om en udflugt, som altså skulle være hemmelig.

- Vi ville gerne vide, hvor denne her udflugt var henne. Jeg synes, at DBU's kommunikationschef Jakob Høyer var lidt nærig med informationerne, siger han og fortsætter:

- Han sagde, at det er fortroligt, men helt genialt så er en af mine kolleger ude i et storcenter. Dem er der mange af i Doha, fordi det er rigtig varmt, lyder det fra Mosbæk.

Her lykkedes det for kolleagen at få øje på både Kasper Dolberg, Andreas Skov Olsen og Joakim Mæhle samt en række andre fra holdet, som altså bare gik rundt inde i det her fuldstændig tomme storcenter.

Hvis det er det, der skal til, så er det sådan det er for landsholdet, som er pisket til en sejr i den sidste gruppekamp ved VM. Her møder de danske drenge Australien, som også selv har muligheden for at komme videre.

Mosbæk fortæller desuden, at der også har været frivillig træning for spillerne, hvor de fleste valgte at deltage i en let omgang.

I landsholdslejren lader der dog til at være god stemning, hvor der er plads til gode grin, selvom det kan betyde, at man forlader en session pga et spørgsmål. Læs mere om det her.