• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
VM Lars Gram-Hanssen

Argentina gruer for hård 1/8-finale ved VM

Foto: Getty Images

Ovenpå søndagens opgør mellem Danmark og Frankrig konstaterer den argentinske avis Olé, at der formentlig venter Lionel Messi og kompagni en rigtig svær modstander i ottendedelsfinalen, uanset om Argentina vinder deres gruppe eller ej.

Af Lars Gram-Hanssen

Argentina anses hos de fleste bookmakere for at være en af de helt store VM-favoritter, men i den fodboldgale sydamerikanske nation ser man nu med en vis ængstelse på 1/8-finalen, hvor der venter en modstander fra Gruppe D, såfremt argentinerne altså avancerer. 

Og ovenpå Danmarks 2-0-sejr over Frankrig søndag konstaterer den store argentinske avis Olé, at der uanset hvad nok venter Argentina en vanskelig ottendedelsfinale ved slutrunden i Qatar. 

- Danmark, med Eriksen som hovedpersonen, slog igen Frankrig. Begge hold er i gruppe D. Og de er begge mulige modstandere for Argentina, skriver Olé således. 

- Får vi endnu et opgør mellem Argentina og Frankrig at se i ottendedelsfinalen, ligesom det skete i Rusland i 2018? Bliver Danmark modstanderen for Argentina efter gruppespillet? Al logik peger på, at Argentina har gode muligheder for at vinde gruppen. Og i det tilfælde venter der et opgør mod toeren fra gruppe C, som indeholder både Frankrig og Danmark. 

Et opgør imod Lionel Messi og kompagni står nok heller ikke særligt højt på Kasper Hjulmands ønskeliste, og derfor tyder meget på, at det vil være guld værd for Danmark at vinde gruppe C. 

De øvrige nationer i gruppe C er Mexico, Polen og Saudi-Arabien. Gruppe D består af Danmark, Frankrig, Australien og Tunesien.