• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
VM Lars Gram-Hanssen

Avis: Joakim Mæhle kan blive udlejet til januar

Foto: Getty Images

Joakim Mæhle er stadig et varmt emne i Juventus, men ifølge La Gazzetta dello Sport skal der formentlig være tale om en lejeaftale, hvis danskeren skal skifte til Torino-klubben til januar.

Af Lars Gram-Hanssen

Joakim Mæhle blev i sidste uge kædet sammen med Juventus, og rygterne om den danske landsholdsstjerne vil ikke rigtig dø.

Således skriver La Gazzetta dello Sport nu, at Joakim Mæhle er en af Juventus' to foretrukne kandidater til at forstærke sig på kanten. 

Roma-hollænderen Rick Karsdorp, der for nyligt blev udsat for en voldsom kritik af José Mourinho, er angiveligt den anden kandidat. 

- Mæhle spiller under VM som starter, hvilket ikke altid har været tilfældet for ham i Atalanta. For at være ærlig, så har man i Bergamo sjældent set den 'danske' version af kantspilleren, som man for næsten to år siden hentede i Genk for over 10 millioner euro, skriver La Gazzetta dello Sport. 

- Mæhle har haft det sværere end forventet i Gian Piero Gasperinis system, i så udpræget grad at et muligt exit helt sikkert ikke vil blive set som dramatisk. Atalanta er dog ikke vant til at sælge ud, også med tanke på den investering, de lavede. Juventus kan tilbyde en lejeaftale med en købsoption, selv en høj en af slagsen (15 millioner euro?), men uden en obligation. 

15 millioner svarer til 111 millioner kroner, og det svarer til det beløb, som Atalanta, ifølge B.T., betalte Genk i januar 2020, hvis man medregner bonusser.  

- Mæhle ses som en nyttig spiller, i forhold til hans niveau, erfaring og evne til at spille på begge kanter, men Juventus vil næppe være villige til lægge penge på bordet med det samme. 

Ifølge La Gazzetta dello Sport arbejder Juventus derfor også på en 'plan C', som går ud på at hente den udlejede Andrea Cambiaso tilbage fra Bologna før tid.