• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
VM Jacob Quvang

Bischoff kan ikke holde det ud: Det er håbløst!

Foto: Getty Images

Der er særligt én tendens ved dette VM, som irriterer Mikkel Bischoff grænseløst.

Af Jacob Quvang

VM-slutrunden har allerede budt på en del straffespark, hvor minimal kontakt i feltet er blevet takseret til spillets største chance, efter at dommeren har været ude og kigge på episoden på VAR-monitoren.

For at dommeren skal kaldes ud til VAR-skærmen, kræver det, at episoden skal være clear and obvious

Det skete også i lørdagens kamp mellem Polen og Saudi-Arabien i første halvleg, hvor Saudi-Arabien blev tildelt et usædvanligt tyndt straffespark efter minimal kontant lige før pausen.

Kampens dommer dømte ikke noget i første omgang, men så blev han kaldt ud til VAR-skærmen, og det plejer som regel at betyde én ting; Straffespark. Det skete også her, og i pausestudiet gjorde det DR-ekspert Mikkel Bischoff godt og grundigt irriteret. 

- Det her skal jo ikke være et straffespark. Det er som om, at vi er gået fuldstændig væk fra det, der hedder en bagatelgrænse. Det der hvor man lige kan ramme hinanden inde i feltet - "okay, vi ramte hi hinanden, han mistede balancen og så videre". 

- Den her bliver ikke dømt først, det vil sige den skal være clear and obvious, før at VAR tager fat i den, og det synes jeg heller ikke, at den er. Så jeg synes, der er to fejl i det her. Der er ikke straffespark, og jeg synes ikke, den er clear and obvious

- Jeg synes, det er håbløst, at vi skal se så mange straffespark i den her turnering, lyder frustrationen fra Mikkel Bischoff.

Retfærdigheden skete dog fyldest. Saudi-Arabien brændte straffesparket og den efterfølgende returbold, og så kunne Polen gå til pause med en 1-0-føring.