• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
VM Ole Hoffskov & Victor Risager

Dansk back: Det vil jo klinge hult

Foto: Getty Images

Rasmus Nissen Kristensen var på noget af en opgave over for Kylian Mbappé og co.

Af Ole Hoffskov & Victor Risager

Tipsbladet i Qatar

Rasmus Nissen Kristensen havde hænderne fulde i Danmarks anden kamp ved VM, hvor ingen ringere end Kylian Mbappé var på menuen over for den danske Leeds-back. 

Desværre var det Nissen, der endte med at blive spist med en lille måned til juleaften.

Kylian Mbappé scorede to mål i den franske sejr på 2-1, og derfor har Nissen svært ved at glæde sig over, at han langt hen ad vejen gjorde det fornuftigt mod fænomenet fra Frankrig.

- Det vil jo klinge hult, hvis jeg sagde, at det gik fint, og at han ikke var så meget med i kampen, konstaterer Rasmus Nissen med et skævt smil og tilføjer:

- Vi vidste, vi ikke kunne lukke ham ned i en hel kamp, og så måtte vi håbe, marginalerne var på vores side. I sidste ende er det frustrerende, han laver to mål, men cadeau til ham.

Forsvarsspilleren godkender langt hen ad vejen indsatsen mod Frankrig.

- Jeg synes, vi spiller en god kamp. Jeg synes, det minder meget om kampen i Parken for nogle måneder siden, hvor det gik lidt frem og tilbage. De var skarpere end os i dag, og det gjorde udfaldet.

- Det er isoleret set ikke nogen katastrofe at tabte 1-2 til de forsvarende verdensmestre, men de sidste procenter var ikke på vores side, lyder det fra Rasmus Nissen.

Danmarks VM-skæbne afgøres i den sidste gruppekamp mod Australien på onsdag.