• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
VM Kenneth Jensen

Dansk kaptajn måber: Har aldrig set noget lignende

Foto: Getty Images

Danmarks kaptajn, Simon Kjær, erkender, at han aldrig har set noget lignende, når det kommer til fransk stjernespiller.

Af Kenneth Jensen

Han var sådan set langt bag de danske forsvarsspillere, men pludseligt satte Paris Saint-Germain-stjernen Kylian Mbappé turbo på og gik forbi de danske stoppere. Og så var det, at Andreas Christensen tog en beslutning. Han rev Mbappé ned og håbede på at undgå et rødt kort.

Sådan gik det, i stedet fik Andreas Christensen et gult kort, men det var et forvarsel om, at man skal passe på Kylian Mbappé.

Den franske superstjerne scorede Frankrigs to mål i sejren på 2-1, og han viste en utrolig hurtighed og beslutsomhed ved målene.

Så stor hurtighed, at Simon Kjær erkender, at det er noget helt særligt. 

- Helt ærligt, så er det utroligt. Mbappé er et fænomen og spiller på et hold, hvor alle arbejder for ham. Han løber, så stopper han op og venter, og så begynder han igen. Og når han begynder at løbe igen, gør det ondt. Han har en fart, som jeg - i min lange karriere - aldrig har set ligennde, siger Simon Kjær ifølge La Gazzetta dello Sport.

Den danske kaptajn spiller til dagligt for AC Milan, og han er således holdkammerat med franske Oliver Giroud. Han fortæller, at han har bedt Giroud om hjælp mod Tunesien.

- Jeg lykønskede ham med det 51. landskampsmål, og så bad jeg ham om at score endnu et i den næste kamp, så han kan hjælpe os med at komme videre, siger Simon Kjær.

Du kan se mere om, hvordan Danmark går videre ved VM i denne artikel.