• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
VM Mikkel Fuhr Nielsen & Kenneth Jensen

Første gang nogensinde: Nu er VM-trofæet i Danmark

Foto: Mikkel Fuhr Nielsen/Tipsbladet

For første gang nogensinde besøger VM-trofæet Danmark.

Af Mikkel Fuhr Nielsen & Kenneth Jensen

Der er under to måneder, til det danske fodboldlandshold tager hul på VM-slutrunden i Qatar, men lige nu er der en forsmag på, hvad der vil ske, hvis det danske landshold vinder VM.

For VM-trofæet - der bare hedder FIFA World Cup Trophy - er i Danmark i disse timer, hvor det præsenteres af den tidligere VM-vinder med Frankrig Frank Leboeuf.

Leboeuf vandt VM i 1998 med Frankrig og tog også EM-titlen et par år senere, og han spillede 50 landskampe for Les Bleus. På klubplan repræsenterede han blandt andre Chelsea og Marseille.

Der er det særlige ved VM-trofæet, at det kun er tidligere vindere af det, der må røre ved det. Derfor findes der altså ingen danskere, der får fingrene i trofæet. Ikke endnu i hvert fald. Der er dog en lille kattelem - for monarker og statsoverhoveder må røre ved trofæet, så Dronning Margrethe kan altså få taget et billede, mens hun holder trofæet, hvis hun ønsker det.

Trofæet er af 18 karats guld, og det vejer seks kilo.

Det blev brugt som VM-trofæ fra 1974, hvor det overtog fra Jules Rimet-trofæet. Så det er ikke det samme trofæ, som brasilianske Pele vandt tre gange.

Det er storsponsor Coca Cola, der har fået trofæet til Danmark et par dage, og torsdag vil det blive vist frem i Parken, hvor der er mulighed for at få taget et billede med trofæet mellem 11 og 22 - sammen med Frank Leboeuf.