• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
VM Ole Hoffskov & Victor Risager

Hjulmands hovedbrud: Det er umuligt

Foto: Getty Images

Det er ikke muligt at holde stjernespillere som Kylian Mbappé helt nede, lyder det fra den danske landstræner.

Af Ole Hoffskov & Victor Risager

Tipsbladet i Qatar. 

Hvis et enkelt spørgsmål har givet Kasper Hjulmand hovedbrud i de seneste dage, er det nok dette: Hvordan f….. stopper man Kylian Mbappé?

Den franske superstjerne har været giftig for både klub og land i efteråret, senest leverede han både et mål og et oplæg i Frankrigs første kamp ved VM, og der er velsagtens ikke det, PSG-stjernen ikke kan.

Derfor erkender Kasper Hjulmand også, at det er en slags Mission Impossible at skulle forsøge at stoppe superstjernen.

- Selvfølgelig har vi planer for at stoppe ham. Men i den seneste kamp, vi spillede i Parken, gør vi det nærmest optimalt, og alligevel har han to-tre kæmpe chancer, som han kunne have scoret på, siger Kasper Hjulmand på fredagens pressemøde.

- Uanset hvilke planer man lægger mod topspillere som Mbappe, kan man ikke tænke sig ud af det. Klasse fornægter sig ikke, og man kan ikke holde sådanne topspillere nede.

- Selvfølgelig laver vi en masse analyser og gør os en masse tanker om, hvordan vi kan minimere chancerne for, at han kan udfolde sig.

Danmark har ellers haft held med at tæmme den franske offensiv i 2022, hvor de rød-hvide har besejret Les Bleus to gange. Men til VM er Frankrig kommet med en lidt anderledes struktur, fortæller den danske træner.

- Frankrig spiller lidt anderledes, end de har gjort de seneste par år. De har haft tre spillere meget centralt, og så et par wingbacks. Nu er Ousmane Dembele og Kylian Mbappe i meget brede positioner og laver utrolig mange indlæg. Det giver mening, når man har Giroud i feltet.

- Og så får I ellers ikke det helt store taktiske oplæg i dag. Det må vente til i morgen, siger Hjulmand.

I de to kampe mod Danmark i 2022 har Kylian Mbappe hverken scoret eller assisteret.