• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
VM Jacob Quvang

- I skal F**** Kroatien: Nu raser landstræner

Foto: Getty Images

Der er lagt op til en ond stemning mellem holdene, når Kroatien og Canada møder hinanden søndag.

Af Jacob Quvang

Der er ikke noget at sige til, hvis Kroatiens landstræner Zlatko Dalic og Canadas ditto John Herdman ikke giver hinanden det største kram, når de to hold spiller mod hinanden søndag. 

For Zlatko Dalic er blevet godt og grundigt tosset, efter det er kommet frem, hvad det var, John Herdman fortalte sine canadiske spillere på banen efter nederlaget til Belgien.

Her indrømmede Herdman at have sagt til sine spillere, at de skulle "F**** Kroatien", når de skulle møde hinanden. Oversætning af udtrykket lader vi læseren om. 

Kommentaren har forarget Zlatko Dalic, hvilket han ikke pakker ind. 

- Canadierne må have respekt for os, og når de siger sådan nogle ord, så er det ikke et tegn på respekt. Vi er viceverdensmestre. Det er ikke Brasilien eller Spanien eller noget andet land. Vi er viceverdensmestre, vi var nummer to i verden, og vi har fortjent noget respekt, for den måde vi har spillet og opført os ved at respektere alle andre. 

- Jeg skal ikke kommentere på andres kommentarer. Vi skal nok være forberedt, være klar og udvise respekt for Canada og for alle andre. Vi forlanger også respekt ud fra den holdning, siger Dalic på pressemødet forud for opgøret ifølge Edmonton Sun

Kroatien tabte VM-finalen for fire år siden til Frankrig, og landet kom lunkent fra start ved denne slutrunde, da man spillede 0-0 mod Marokko.