• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
VM Oliver Okstrøm

Morten Olsen med stor Hjulmand-ros: Fås ikke bedre

Foto: Getty Images

Med Kasper Hjulmand får man både en stor motivator og en god sælger af landsholdet, mener Morten Olsen.

Af Oliver Okstrøm

Den danske landstræner Kasper Hjulmand fik ført Danmark til semifinalen ved EM for halvandet år siden, og han er i denne tid afsted til sin anden slutrunde med gruppen af de bedste danske spillere til VM i Qatar.

Netop Hjulmands arbejde med landsholdet er noget, som den tidligere landstræner Morten Olsen er vild med. Det fortæller han om i et interview med B.T.

Her peger Olsen på, at han mener, at den nuværende mand i sædet har gjort det fantastisk - og at det ikke er nogen overraskelse for ham.

- Han er en fagligt dygtig fodboldtræner, en stor motivator og en, der sælger landsholdet godt. Du får ikke en bedre landstræner, siger Olsen og fortsætter med et stort glimt i øjet:

- Han er endda et fint menneske også. Det behøver man ikke at være, det har jeg jo bevist, lyder det fra Morten Olsen, som derefter bryder ud i latter.

Endvidere kommer Olsen ind på, at de manglende danske fans til slutrunden er noget, som spiller en rolle, selvom han da også minder om, at de har prøvet at spille uden så mange fans og stadig præstere.

Der er dog en tryghed i at have mange fans med, som de ikke har, mener Morten Olsen.

Olsen stod i spidsen for Danmark som landstræner mellem 2000 og 2015, hvorefter Åge Hareide overtog posten.