• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
VM Lasse Claes

På kanten af fadæse: Så havde jeg fået hjertestop

Foto: Getty Images

Spaniens landstræner er meget glad for, at han ikke blev opdateret i løbet af kampen.

Af Lasse Claes

Spanien var på randen af katastrofen i Qatar torsdag aften. 

For da Costa Rica scorede til 2-1 mod Tyskland, var Luis Enriques mandskab nemlig ude af VM, fordi Spanien var bagud med 1-2 til Japan. 

Det sidste resultat ændrede sig ikke, men heldigvis for Spanien så endte tyskerne med at sejre med 4-2. 

Undervejs vidste Luis Enrique ikke, at nationen stod med det ene ben ude af turneringen. 

Og det er den tidligere FC Barcelona-træner meget glad for. Sådan lød ifølge Sport efter opgøret. 

- Var vi ude i tre minutter? Nå, det vidste jeg ikke. Hvis jeg vidste det, så havde jeg fået et hjertestop, lød det fra spanieren, inden han fortsatte: 

- Det her er et VM, og Japan havde intet at tabe. Der er intet at fejre, selvom vi er gået videre, for det her skal være en advarsel for os.  

Spanien slutter på andenpladsen i puljen - foran Costa Rica og Tyskland, men efter Japan. 

Det betyder, at Marokko venter i ottendedelsfinalen på tirsdag klokken 16.00.