• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
VM Lasse Claes

Wales blev slagtet: Så blev Gareth Bale rasende

Foto: Stu Forster

Den tidligere Real Madrid-stjerne var oppe i det røde felt efter afklapsningen.

Af Lasse Claes

Gareth Bale og kompagni sidder muligvis i et fly på vej hjem fra Qatar lige nu. 

Tirsdag aften måtte Wales nemlig vinke farvel til VM efter et smertefuldt 0-3-nederlag til England. 

Kampen mod naboerne var en stor fiasko for Gareth Bale, som blev flået ud i pausen. 

På det tidspunkt havde den tidligere Real Madrid- og Tottenham-stjerne blot rørt kuglen otte gange. 

Og da dommeren havde blæst i fløjten for sidste gang, lod Gareth Bale sine frustrationer få frit løb. 

Fodboldstjernen var så rasende, at han skubbede en kameramand væk, som kom for tæt på Wales' kaptajn. 

Han orkede med andre ord ikke, at hele verden skulle se skuffelsen lyse ud af ham. 

Sådan skriver The Sun, som har billeder, der dokumenterer episoden. 

Selvom Gareth Bale er fyldt 33 år, så var nederlaget til England ikke kantspillerens sidste optræden i nationaldragten. I hvert fald ikke hvis han selv kan bestemme. 

Han vil nemlig fortsætte på landsholdet så længe, at landstræneren ønsker ham i truppen. 

Så nu kan Wales fokusere på det næste store mål - at kvalificere sig til EM i Tyskland om halvandet år.